2011 GF Beretning
Af: Christian Wisbech Olsen
KIF Bordtennis.
Formandens beretning på generalforsamlingen tirsdag den 1.3.2011.
Årets forløb:
Tirsdag den 10. august indledte vi efterårssæsonen.
Vi har fortsat med åbningstiden 19:00 – 21:30 for at få mere overlap mellem ungdomsspillere og seniorspillere.
Torben har trænet ungdomsspillerne hver tirsdag og torsdag, når han har kunnet komme for sit arbejde.
Torben kan ikke træne for os i 2011. Torben skal have ros for sin træning gennem de seneste år. Det har helt sikkert hjulpet med til klubbens fremgang.
Vi har flere dygtige seniorspillere som nu på skift vil hjælpe med træningen. På hjemmesiden kan man se både René og Michal. Johan Olesen har også tilbudt at hjælpe os med de yngre spillere.
Vi startede sæsonen med et seniorhold i serie 3. Holdet kom i nedrykningspuljen til foråret.
Vi fik god tilslutning fra ungdomsspillerne og forældrene til at oprette et ungdomshold.
Holdet har fået foræret spilletrøjer med sponsortryk.
Holdet har klaret sig pænt i puljen hvor modstanderne flere gange har været noget ældre. Tak til holdet og forældrene for en afvikling uden problemer.
Flere af ungdomsspillerene har også deltaget i stævner.
Vi har ikke længere slik i klubben men forærer frugt, typisk et æble til hver ungdomsspiller i pausen efter træningen.
Lørdag den 11. december afholdt vi vores traditionsrige juleturnering med efterfølgende bowlingtur og middag for seniorspillerne.
Vi har haft et indlæg med i hvert nummer af Impuls, normalt med billeder. Overskriften har været ’MOTION, SJOV OG HYGGE’.
Vi har skiftet fra kontingent på Girokort til E-mails med et beløb til indbetaling på klubbens konto. Det er for at aflaste kasserens arbejde. Vi opfordrer alle til at betale til tiden, så vi undgår ekstra arbejde med kedelige rykkere.
Bestyrelsen har holdt møde ca. hver anden måned.
Medlemsudviklingen.
Vi har haft en meget flot fremgang i medlemstallet.
For to år siden var vi ca. 20 medlemmer, sidste år var vi 30, og lige nu er vi ca. 40.
Pensionist bordtennis.
Der er en stabil gruppe på 4 pensionister som spiller torsdag eftermiddag mellem Kl. 13 og 15.
Hjemmesiden.
Vores hjemmesidesystem Sitecore fortsætter vi med. KIF hovedbestyrelse betaler fortsat for systemet.
Det er ikke det mest fleksible system, men nu er det sat op og virker så vi ikke bruger for mange resurser på det.
Planer for det kommende år.
Ungdomsspillerne skal fortsat tilbydes træning.
Vi skal fortsat stille krav til ungdomsspillerne, bl.a. om deres ansvarlighed og opførsel.
Vi skal fastholde især de ældste af ungdomsspillerne.
Vi skal tilbyde at oprette et ekstra ungdoms turneringshold.
Vi skal tilskynde ungdomsspillere til stævner.
Vi skal øve indflydelse på disponeringen i det nye KKIC.
Vi vil fortsætte de sociale arrangementer.
Afslutning.
Tak til den øvrige bestyrelse for nogle hyggelige timer sammen, og for den konstruktive og gode stemning i klubben og på bestyrelsesmøderne.
* * *
27.03.2011